Textnet

"Projektbeskrivelse

På denne side redegøres for det første for den igangværende projektfase, der løber i perioden 2013-2015. Dernæst omtales den grundlæggende fase fra 2002-2006.

Projektets 2. fase - det igangværende arbejde

Middelaldertekster.dk er en ny og forbedret version af Studér Middelalder på Nettet (SMN). Den opgraderede version indgår sammen med Gammeldansk Ordbog i projektet Middelalderens danske sprog og litteratur formidlet til nutiden, der er finansieret af VELUX FONDEN og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Formål

Det er formålet med projektet at give forskere, studerende og almindeligt interesserede en pålidelig og enkel adgang til en række centrale tekster fra den danske middelalder. Hovedparten af teksterne blev allerede digitaliserede i projektets første fase; og det igangværende projekts første formål er at sikre disse tekster gennem en tilpasning til dagens it-tekniske standarder. Det andet formål er, i forbindelse med denne proces, at gøre visningen af teksterne mere brugervenlig, uden at slække på de filologiske krav. Endelig er det et formål at udvide mængden af tekster, for dermed at give et endnu mere facetteret billede af dansk middelalder.

Genstandsfelt

Det oprindelige projekts ideale endemål gælder stadig - som ideal: "en digitalisering af det samlede gammeldanske tekstkorpus i en videnskabeligt forsvarlig udgave". Udgivelsen af nye tekster bringer os med små skridt nærmere dette mål. Den nye version udnytter de muligheder nettet giver til publicering på en innovativ måde. Det indbefatter bl.a. en ord-for-ord-linkning fra de enkelte tekster til de relevante artikler i Gammeldansk Ordbog. Denne forbindelsen bliver en hjælp for den ikke-trænede læser af gammeldanske tekster. Men linkningen er også en stor gevinst for forskningen, fordi det ad den vej, bliver muligt at finde et givet ord i tekstsamlingen. Også opdelingen af teksterne i afsnit med afsnitstitler er en læserhjælp.

Nye tekster

Det gammeldanske tekstkorpus består af en lang række forskelligartede tekster fra flere genrer. En ganske særlig kilde er de danske landskabslove, der rummer lovgivningen fra de tre middelalderlige juridiske områder: Jylland med Fyn, Sjælland med omgivende øer og Skåne med Halland og Blekinge.

Den gammeldanske tekst der i dag kendes af flest, er netop en lovtekst: Jyske Lov. Den er allerede udgivet på hjemmesiden, men efter et håndskrift der ikke rummer den berømte fortale. Det rådes der nu bod på, idet hele håndskriftet AM 455 12° (i Den Arnamagnæanske Samling, Nordisk Forskningsinstitut, Københavns Universitet) udgives. Det rummer ud over fortalen også Eriks Lov og Valdemars Lov, to meget omdiskuterede love fra det sjællandske retsområde. Ved også at udgive Skånske Lov - efter det enestående runehåndskrift AM 28 8° - kommer hjemmesiden altså til at rumme samtlige danske landskabslove.

En anden væsentlig og levende genre i gammeldansk er den religiøse prosa. På hjemmesiden foreligger allerede en skriftemålsbøn, nogle legendefragmenter og halvdelen af Christiern Pedersens omfattende Jærtegns-Postil. Hertil lægges nu den charmerede folkebog kaldet Jesu Barndomsbog. Disse tekster har været henvendt til menigmand, de har været middelalderdanskerens væsentligeste adgang til de bibelske beretninger ved siden af kalkmalerierne: Postillerne (dvs. prædikensamlingerne) i kirken og de billige trykte folkebøger andre steder.

En helt anden rolle må den overleverede oversættelse af hovedparten af Det Gamle Testamente have haft. Den er så sprogligt mærkelig, at den ikke har kunnet fungere som læsning for menigmand. Oversættelsen findes i håndskriftet Thott 8 2° (på Det Kongelige Bibliotek), og den vidner altså om at bibeloversættelse i Danmark er ældre end reformationen i modsætning til den gængse opfattelse. I dette projekt udgives Første mosebog af denne sprogligt og kulturhistorisk påfaldende tekst.

Det nævnte håndskrift af Skånske lov - AM 28 8° eller Codex Runicus - indeholder flere mindre tekster, der også udgives. Der drejer sig om en simpel kongerække, en krønike, en grænsedragning mellem Danmark og Sverige og den berømte visestump "Drømte mig en drøm i nat..", den ældste optegnelse af en vise på dansk. I projektet udgives også de få øvrige middelalderlige visefragmenter, vi har kendskab til. Heriblandt er også en enkelt folkevisestump repræsenteret, en genre der ellers hovedsageligt er et 1500-talsfænomen. Endelig udgives småvers som Skåningeverset og to skriververs (En verdslig frue og en frivol dedikation)

Af trykte tekster udgives som nævnt Jesu Barndomsbog, udsendt af Gotfred af Ghemen i 1508, og en anden lille beretning fra hans værksted: en pjece (fra 1510) om et tyrkisk angreb på Rhodos. Teksten har kulturhistorisk værdi, da den vidner om interesse for kristne-muslimske sammenstød, og mediehistorisk, da den er et tidligt eksempel på nyhedsformidling.

De nye tekster udgives med indledninger og tekstkritisk apparat af Simon Skovgaard Boeck.

Udvidelse af projektet med latinske tekster

I efteråret 2013 påtog projektgruppen sig at optage en række latinske tekster, som ellers skulle have været publiceret af dr.phil. Karsten Friis-Jensen (-2013) i projektet Danish Historical Writing before 1225. Disse tekster er redigeret af Tue Emil Öhler Søvsø, Vladimir Zuckermann og Thomas Hansen og omfatter:

Chronicon, Radulphus Niger

Genealogia Regum Datie, Sv. Aggesen

Historia Regum Dacie, Sv. Aggesen

Lejrekrøniken

Lex castrensis sive curie, Sven Aggesøn

Roskildekrøniken

Sancti Willelmi abbatis vita et miracula

Skibbykrøniken, Povl Helgesen

Tractatus beati Guillermi

Vita et passio sancti Canuti, Ælnoth

Vita sancti Kanuti

Projektets 1. fase

Siden 1950'erne har der i Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs (DSL's) regi været arbejdet på at forfatte en ordbog over middelalderens danske sprog (perioden ca. 1100-1515), Gammeldansk Ordbog. Den første store opgave i forbindelse med dette nationale projekt var at tilvejebringe videnskabelige udgaver af det gammeldanske tekstkorpus. En del af dette tekstkorpus var ikke udgivet, og en del forelå i udgaver, der ikke levede op til nutidige krav til videnskabelig tekstedition.

Hele det gammeldanske tekstkorpus foreligger nu i Gammeldansk Ordbogs arkiver i afskrifter, der til fulde lever op til videnskabelige krav til tekstudgivelse. Dette tekstkorpus er det empiriske grundlag for redaktionsarbejdet på Gammeldansk Ordbog. Men dette unikke kildemateriale er også til uvurderlig nytte for alle forskningsgrene, der har middelalderen som genstandsområde.

Formål

Formålet med forskningsprojektet var for det første at gøre det muligt for forskere, studerende og lægfolk at studere og læse tekster fra middelalderen, som ellers er vanskeligt tilgængelige, både fordi de ikke er trykt i brugbare udgaver, og fordi originalerne er vanskeligt tilgængelige; ofte opbevares de i fjerne arkiver. For det andet skulle projektet udbrede kendskabet til middelalderens sprog, historie, litteratur og tankeverden ved, for centrale teksters vedkommende, at forsyne den translittererede tekstgengivelse med en faksimileret gengivelse. For det tredje indgik projektet i et integreret system, hvorfra også DSL's øvrige ordbogsværker og kildeudgaver kan konsulteres. Det var tanken at Diplomatarium Danicum (det middelalderlige diplomstof), Ordbog over det danske Sprog (perioden 1700-1955), Den Danske Ordbog (perioden 1950-2002), KorpusDK (tekstkorpus med dansk omkring årtusindskiftet), samt repræsentativt udvalgte tekster skulle kunne konsulteres både ved opslag på ord og ved søgning på begreber/emner.

Projektets genstandsfelt

Det ideale endemål er en digitalisering af det samlede gammeldanske tekstkorpus i en videnskabeligt forsvarlig udgave. Væsentlige dele af denne tekstmængde blev i projektets første fase udgivet på hjemmesiden studermiddelalder.dk. Af listen herunder fremgår det hvilke tekster det drejer sig om. De repræsenterer periodens forskellige genrer, regionale sprogvarianter, stilpræg, vigtige stadier i sproghistorien, samt dokumenter af litterær, historisk, videnskabs- og kulturhistorisk vigtighed, ligesom nyfilologiens interesse for udgivelse af hele håndskrifter i et vist omfang imødekommes:

Christiern Pedersens Jærtegns-Postil, Sommerparten efter et Josse Badius Ascensius-tryk, Paris 1515. Udgivet af Jonathan Adams og Merete K. Jørgensen

Den kyske dronning efter håndskriftet K 47 (Stockholm, Kungl. Bibl.). Udgivet af Jonathan Adams og Marita Akhøj Nielsen

Dværgekongen Laurin efter håndskriftet K 47 (Stockholm, Kungl. Bibl.). Udgivet af Merete K. Jørgensen og Marita Akhøj Nielsen

Flensborg Stadsret efter håndskriftet Stadtbuch 2 (Flensborg, Stadsarkiv). Udgivet af Jonathan Adams og Ebba Hjorth

Flores og Blanseflor efter håndskriftet K 47 (Stockholm, Kungl. Bibl.). Udgivet af Jonathan Adams og Marita Akhøj Nielsen

Gesta Danorum på dansk efter håndskriftet B 77 (Stockholm, Kungl. Bibl.). Udgivet af Jonathan Adams og Merete K. Jørgensen

Gesta Danorum på dansk efter håndskriftet C 67 (Stockholm, Kungl. Bibl.). Udgivet af Jonathan Adams og Merete K. Jørgensen

Harpestrengs skrifter efter håndskriftet Ny Kongelig Samling 66, 8° (København, KB). Udgivet af Jonathan Adams og Ebba Hjorth

Harpestrengs stenbog efter håndskriftet K 4 (Stockholm, Kungl. Bibl.). Udgivet af Marita Akhøj Nielsen

Harpestrengs urtebog efter håndskriftet K 48 (Stockholm, Kungl. Bibl.). Udgivet af Jonathan Adams og Marita Akhøj Nielsen

Harpestrengs kogebog efter håndskriftet Ny Kongelige Samling 70R, 8° (København, KB). Udgivet af Marita Akhøj Nielsen

Hertug Frederik af Normandi efter håndskriftet K 47 (Stockholm, Kungl. Bibl.). Udgivet af Marita Akhøj Nielsen og Merete K. Jørgensen

Ivan Løveridder efter håndskriftet K 47 (Stockholm, Kungl. Bibl.). Udgivet af Ebba Hjorth og Merete K. Jørgensen

Jon Præst efter et Gotfred af Ghemen-tryk, København 1510. Udgivet af Ebba Hjorth

Jon Præst efter håndskriftet Thott 585, 8° (København, KB). Udgivet af Ebba Hjorth

Julemærker efter håndskriftet Ny Kongelig Samling 66, 8° (København, KB). Udgivet af Jonathan Adams og Ebba Hjorth

Jyske Lov efter håndskriftet Ny Kongelig Samling 295, 8° (København, KB). Udgivet af Jonathan Adams og Marita Akhøj Nielsen

Legendefragmenter efter håndskriftet Add 3827,1 (Cambridge, Universitetsbiblioteket). Udgivet af Jonathan Adams og Marita Akhøj Nielsen

Legendefragmenter efter håndskriftet K 48 (Stockholm, Kungl. Bibl.). Udgivet af Jonathan Adams og Marita Akhøj Nielsen

Lægebog fra top til tå efter håndskriftet D 600 (Uppsala, Universitetsbiblioteket). Udgivet af Merete K. Jørgensen og Marita Akhøj Nielsen

Peder Laales Ordsprog efter et Gotfred af Ghemen-tryk, København 1506. Udgivet af Merete K. Jørgensen og Marita Akhøj Nielsen

Peder Laales Ordsprog efter håndskriftet Ny Kongelig Samling 813x, 4° (København, KB). Udgivet af Merete K. Jørgensen og Marita Akhøj Nielsen

Persenober og Konstantianobis efter håndskriftet K 47 (Stockholm, Kungl. Bibl.). Udgivet af Jonathan Adams og Marita Akhøj Nielsen

Rimkrøniken efter et Gotfred af Ghemen-tryk, København 1495. Udgivet af Simon Skovgaard Boeck og Jonathan Adams

Rydårbogen efter håndskriftet E Donatione Variorum 3, 8° (København, KB). Udgivet af Simon Skovgaard Boeck, Jonathan Adams og Merete K. Jørgensen

Rydårbogen efter håndskriftet Ny Kongelig Samling 606, 8° (København, KB). Udgivet af Jonathan Adams og Merete K. Jørgensen

Skriftemålsbøn efter håndskrifet K 48 (Stockholm, Kungl. Bibl.). Udgivet af Jonathan Adams og Marita Akhøj Nielsen

Skånske Kirkelov efter håndskriftet Ny Kongelig Samling 66, 8° (København, KB). Udgivet af Jonathan Adams og Ebba Hjorth

Samtlige tekster foreligger i videnskabelige udgaver med tekstkritiske apparater, og til flere af dem er der faksimiler af de originale håndskrifter eller tryk.

De kultur- og litteraturhistoriske indledninger til de enkelte tekster er forfattet af Marita Akhøj Nielsen. Håndskriftbeskrivelserne af Jonathan Adams, Ebba Hjorth, Merete K. Jørgensen og Marita Akhøj Nielsen.

Metode

Projektets første fase, på et tidligt tidspunkt i den nuværende digitaliseringsalder, var præget af en række tekniske eksperimenter. I projektet afprøvedes en række metoder til digital publicering på internettet. Opmærkningen (i XML) foretoges på forskellige niveuaer:

Opmærkning på tekstgenkendelsesniveau, som sikrer én til én-relation mellem udgivelsesformerne. Det bliver således muligt at se og skifte mellem det samme tekststed i to forskellige gengivelser: digitale fotografier og translitteration.

Opmærkning på sideniveau, der knytter de senere tilføjelser til hovedteksten.

Opmærkning på ordniveau, der knytter det tekstkritiske apparat til hovedteksten.

Redaktionen eksperimenterede med oversættelser af udvalgte, særligt interessante tekster til moderne dansk. Men efter nogle pilotforsøg blev denne ide skrinlagt; som for bekostelig og teoretisk diskutabel."